Melodi: Carsten Johs. Mørch –Tekst: Niels Brunse

Godmorgen, lille land!

Et land med sol, et land med dis,

med kyst af sten og sand,

som havets bølger slikker,

med bakker skabt af is,

koldt eller venligt skiftevis.

Godmorgen, ø ved ø!

Nu ser vi Danmarks buetegn

med blink af hav og sø,

de slanke, lyse broer.

I sol, i blæst, i regn

bærer de os fra egn til egn.

Godmorgen, hver og en,

som sidder ved et morgenbord

fra Skagens hvide gren

til Gedsers lange odde,

på vores prik mod nord

her på den kuglerunde jord.

Godmorgen, stå nu op!

Stå ud af drøm og tankespind

og stræk din tunge krop,

for ingen er alene;

når verden lukkes ind,

bygger vi bro fra sind til sind.

Bon dia, país petit!

Una terra de sol, una terra de boira,

la costa de pedra i sorra,

com les ones del mar es llepa,

amb safates de gel,

fred o amable de forma alterna.

Bon dia, illa per illa!

Ara veiem arcs a Dinamarca

amb espurnes de mar i llacs

esvelts, ponts de llum.

Sol, vent i pluja

ens porten de regió en regió.

Bon dia, cada un,

que s’asseu a una taula d’esmorzar

des de la blanca Skagen

fins a la llarga llengua de Gedser,

el nostre punt del nord

d’aquesta terra esfèrica.

Bon dia, posa’t de peu ara!

Fora dels somnis i cabòries,

i estira el teu pesat cos

perquè ningú està sol;

quan el món es tanca cap a endins,

construïm ponts de ment en ment.